Specialtandpleje

Sådan kommer man med i ordningen.

Sådan kommer man med i ordningen

Man skal visiteres til specialtandpleje
Det er Næstved Kommunes overtandlæge, der visiterer til omsorgstandpleje. Rent praktisk foregår det ved, at der udfyldes en henvisningsblanket, der skal sendes til:

Tandplejen Parkvej
Parkvej 48
4700 Næstved

I Tandplejen vurderes om den henviste opfylder kriterierne for at modtage det specialiserede tandplejetilbud. Som regel indkaldes den henviste til en visitation før evt. indmeldelse i Specialtandplejen.

Hvis der efterfølgende sker ændringer i en borgers situation, kan han/hun blive udvisiteret af omsorgstandplejen.

Fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser
De borgere, der bliver tilbudt specialtandpleje, vil have vanskeligt eller umuligt ved at benytte tandplejen hos privatpraktiserende tandlæger. Borgernes funktionsnedsættelser kan være både fysisk og psykisk, og vil typisk være varig. Der behandles fx borgere med: autisme, sindslidelser, cerebral parese, hjerneskade, udviklingshæmning, Parkinsons sygdom og sklerose. Personer, der principielt godt kunne benytte de eksisterende tandplejetilbud men som af sociale eller andre grunde – fx tandlægeangst – har valgt tandplejetilbuddet fra, er ikke omfattet.

Specialtandpleje eller omsorgstandpleje?
I visse tilfælde kan patienter, der synes at høre ind under specialtandplejeordningen, af kommunen blive visiteret til behandling i omsorgstandplejeordningen. Læs mere om omsorgstandplejeordningen.

Klagemuligheder
Man kan som borger/patient [i henhold til LBK nr 995 af 14/06/2018] klage til Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet) over kommunens afgørelse. Man kan klage over:

  • om man er omfattet af reglerne om specialtandpleje
  • egenbetalingen
  • omfanget af specialtandpleje.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tandplejeinformations nyhedsbrev

Brevkasse

'Spørg Johan' og få svar.